I det naturskønne Torø Huse ved Assens i Danmark, finder du personen bag initialerne MHN-art. Ad små skovstier og langs vandet samler Marianne Holm- Nielsen sin inspiration, til de farvestrålende kunstværker. Gennemgående farver er havets blå og grønne nuancer, iblandet strejf af solens livgivende stråler. Malerierne er bygget op i lag på lag af både kontrollerede penselstrejf, men også i intuitive og spontane farvelag af forskellig farvekoncentration. Farvernes indbyrdes farvespil og brydning skaber et unikt udtryk i både fredfyldt harmoni men også i provokerende kontraster. Velkommen til Mariannes univers.








